convincing.svg

Kom i gang med Mine Knogler

Download appen "Mine Knogler" gratis og få adgang til den nyeste viden indenfor osteoporose. Derudover får du mulighed for at beregne, om du får kalk nok hver dag. Under funktionaliteten DXA kan du indtaste din T-score for hofte og lænd og følge med i, hvordan din sygdom udvikler sig. Under test kan du teste dig selv og se om du mestrer osteoporose til fulde eller om du har brug for hjælp.

download from apple store download from google store

Osteoporose forløb som supplement til appen

Når du har osteoporose, kan der opstå mange spørgsmål, som for eksempel hvad er den rigtige kost, hvordan skal jeg træne for at styrke mine knogler, hvad kan mine knogler holde til, hvad må jeg, hvad må jeg ikke og fordele versus ulemper ved medicinsk behandling. Mange oplever det som en jungle af informationer og det kan være svært at navigere i. Derfor har vi udviklet et online osteoporoseforløb som et supplement til appen, hvor vi tilbyder skræddersyet rådgivning hos en af vores certificerede rådgivere, der er eksperter i osteoporose, for at give dig de bedste betingelser for et godt liv med sygdommen.

Vi står klar til at hjælpe når du har brug for det

Når du bliver en del af et online rådgivningsforløb hos OSAIA vil vores rådgivere være klar til at hjælpe dig når du har brug for det. Det kan både ske på telefon, online via videokald eller på mail.

Hvordan fungerer det?

1

Hent appen Mine Knogler gratis

Appen Mine Knogler kan hjælpe dig til en bedre mestring af din osteoporose. Dels ved at give dig viden om sygdommen og dels ved at give dig konkrete redskaber til at mestre din sygdom i hverdagen. I app'en kan du også lave en screening for at se hvor godt du mestrer din osteoporose.

Download her

download from apple store download from google store
2

Book en uforpligtende og gratis samtale med en rådgiver

Ud fra en screening i appen Mine Knogler, kan du se om der er behov for en samtale med en af vores rådgivere. Til samtalen får du mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have om forløbet til en af vores sundhedsfaglige rådgivere. I får sammen afdækket, om hvorvidt et forløb hos OSAIA er noget for dig. Samtalen er uforpligtende og gratis og vores rådgivere har alle en sundhedsfaglig baggrund, som de bruger til at vurdere hvad der vil være det optimale for dig.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Skriv dig op til gratis samtale
3

Start forløb med rådgiver

Hos OSAIA tilbyder vi to forskellige pakker alt efter hvad dine behov er. En Intropakke består af en times konsultation med en af vores rådgivere, som vil screene dig i forhold til dit sygdoms- og funktionsniveau. Derefter vil du få tilsendt en plan for. hvordan du bedst håndterer osteoporose, og du vil få udleveret artikler og videoer, der handler om medicin, kost og motion skræddersyet til dine behov. Hvis der er behov for et længerevarende forløb og hjælp til bedre mestring af osteoporose i hverdagen, kan du fortsætte med en Forløbspakke, som består af opfølgende konsultationer med din rådgiver og løbende deling af materiale. Et forløb varer 3 måneder.

Intropakke

Pris: 699,-*

60 minutter

Individuel samtale + Rådgivning

  • Screeningssamtale (online) med en sundhedsfaglig vejleder, der er ekspert i osteoporose
  • Individuel plan for optimal sygdomsmestring
  • Deling af artikler og målrettede øvelser tilpasset individuelt sygdoms- og funktionsniveau samt behov

*Er du medlem af Osteoporoseforeningen får du 300,- i rabat

Forløbspakke

Pris: 2.199,-*

3 måneder

Skræddersyet forløb

  • Intropakke + 3 måneders opfølgning som består af:
  • Løbende deling af af artikler og øvelser
  • Ubegrænset vejledning med sundhedsfaglig vejleder
  • Opfølgende konsultation efter en måned
  • Afsluttende konsultation efter 3 mdr.

Se hvad andre synes om forløbet

Joan

Joan, 55 år

Har brugt appen Mine Knogler for at få hjælp til at mestre hendes osteopeni og forebygge at det udvikler sig til osteoporose.

Åben

"Jeg blev undersøgt for osteoporose, da jeg var 40 år. Min mor og mormor har nemlig haft osteoporose i mange år, så min risiko er jo forhøjet. Svaret på min scanning var ‘osteopeni’, som lægerne åbenbart kalder begyndende osteoporose. Jeg havde aldrig hørt om osteopeni før, så jeg tjekkede Google for at finde ud af, hvad jeg selv kan gøre for at forebygge og måske undgå at udvikle osteoporose. Jeg fandt baggrundsinformation, men savnede hurtigt vejledning og konkrete råd til, hvad er bedst for mig. Derfor begyndte jeg at bruge appen Mine Knogler. Kalkberegningen blev et wake-up-call for mig – selvom jeg spiser sundt og varieret, fik jeg for lidt kalk. Appen hjalp mig med at ændre på min kost og vælge gå- og løbeture fremfor cykelture, fordi de styrker knoglerne bedst. Det anede jeg ikke. Nu ved jeg, hvordan jeg bedst styrker mine knogler i hverdagen og jeg er rigtig glad for at have nem ‘adgang’ til faglig viden via appen"

Karin

Karin, 70 år

Oplevede tro, håb og tryghed efter et 12 ugers online osteoporoseforløb

Åben

"Selvom jeg er sygeplejerske af baggrund, så følte jeg mig alligevel på herrens mark, da jeg fik osteoporose og skulle passe på mine knogler. Jeg oplevede, at meget af kommunikationen havde fokus på brud og det gjorde mig utryg. Jeg blev henvist til et online osteoporoseforløb, og det har givet mig en tro på, at alt det jeg gør i forhold til kost, motion og medicin er med til at styrke mine knogler. Det har givet mig et håb for fremtiden, og at jeg stadig kan lege med mine børnebørn og gå lange ture med min mand og vores hund. Og så har det givet mig en tryghed at snakke med en fagperson, som har taget udgangspunkt i mig og mine behov i forhold til, hvordan jeg skal håndtere diagnosen"

Per 359X480

Per, 70 år

Har fået hjælp til at fortsætte sit aktive liv efter at have gennemgået en screening og fået skræddersyet rådgivning gennem online konsultationer.

Åben

"For mig har det været en meget stor hjælp at få snakket om det hele indenfor de 6 områder, I fokuserer på. Det er også en rar følelse, at man kan mærke, at der er nogen med forstand på det, der gerne vil hjælpe en. Det er ikke ligesom at gå til den praktiserende læge. Nogen gange har han tid og andre gange, så er det bare ud af røret. Det er rart at kunne tage jeres rapport med screening og anbefalinger frem igen og igen. Det er virkelig godt at få vejledning særligt indenfor motion fra de rigtige eksperter, og få den hjælp, der passer lige til mig. Jeg var ellers blevet lidt usikker på om jeg kunne fortsætte med at cykle, men det er jeg ikke længere"

Christina Min 375X375

Christina, 57 år

Oplevede at få sparring og bekræftelse i at have styr på sin kost og hjælp til at fortsætte med at styrketræne gennem et online osteoporoseforløb

Åben

"Det har været sindssygt godt at få sparring. Du har lige præcis fanget mig der, hvor jeg var, og du har skubbet mig. Jeg var bekymret for min fremtid, og det hjalp, at der blev taget udgangspunkt i en screening af mig og mit sygdomsniveau. Og så hjalp det, at du sagde, du skal tro på, at det skal nok gå godt. Det gjorde, at jeg ikke tænkte så negativt i forhold til diagnosen. Det har været en øjenåbner for mig ift. den her afklaring. Det er fedt at få at vide, jeg har styr på min kost. Det har jeg hele tiden haft en selvopfattelse af, men fedt at få det bekræftet af jer. Det har også været vigtigt at få det vendt det med motionen, da min T-score er som den er, og jeg har fået at vide at jeg ikke må træne, men min historik indikerer jo, at jeg sagtens kan styrketræne, for det er jeg vant til. Så jeg har været rigtig glad for forløbet"

Den bedste vej til et bedre liv med osteoporose

Skriv dig op til gratis samtale